del indholdKontakt migFå teksten læst opUdskriv indhold

Tekst

tekst

Hvilken font skal du vælge?

Der findes 2 hovedgrupper af fonte, som du skal kende forskellen på:

Antikva

... også kaldet serif. Det er font'ene med fødder. Den mest kendte er Times New Roman, som var en skrifttype, der blev opfundet i 1930'erne til en avis. Andre fonte i denne kategori kan være: Paletino, Garamound og Georgia.

Disse skrifttyper egner sig IKKE som brødtekst til skærmpræsentation, da de let bliver svære at læse. De er til gengæld gode til aviser og bøger, da fødderne leder øjnene hurtigt videre til næste bogstav.

Skrifterne giver et traditionelt/klassisk præg på dit indhold. Derfor er der f.eks. aviser, der bryder med reglen om, at de ikke må anvendes som brødtekst til websider, f.eks. New York Times

Grotesk

...også kaldet sans-serif. Det er font'ene uden fødder. De mest kendte er Arial, Verdana, Helvetica og Tahoma.

Disse skrifttyper giver et moderne og minimalistisk præg på dit indhold. De er samtidig enkle og lette at læse for alle. De egner sig derfor godt til de moderne medier, såsom PowerPoint's og websider, hvor de har en dominerende rolle.

De er knap så velegnede ved store tekstmængder, da undersøgelser har vist, at de nedsætter læsbarheden en smule. Der er dog i dag mange magasiner, ugeblade og aviser, der alligevel anvender groteske fonte for at signalere et moderne og ungdommeligt udtryk.

Max 50 tegn pr. linie: tæl din tekst

Fonte på din computer

Herunder kan du se, hvordan de fonte, du har installeret på din computer, ser ud. Klik på en font. Ikke alle er i alfabetisk orden. Nye skrifttyper er at finde nederst på listen.

gode råd ved opsætning af tekst

Her ser du nogle gode råd, når du anvender tekst til en skærmpræsentation. Det er ikke en facitliste, og hvis du har andre gode råd, er du velkommen til at kontakte mig. En gang imellem kan det dog være godt at bryde med nogle regler, men det forudsætter at du kender disse:

  • Vælg en grotesk skrift til din skærmpræsentation og dine websider. Du kan alternativt vælge en antikva skrift til overskrifter.

  • Linielængde: max 50 tegn inkl mellemrum. Det nedsætter læsbarheden med lange linier, og det er desuden grimt og rodet. Prøv tegn-tælleren for at få en ide om, hvor lange linier, du må skrive.

  • Mange små afsnit øger læsbarheden fremfor ét langt afsnit.

  • Reglen om nærhed, dvs. elementer som er placeret nær hinanden opfattes som sammenhørende. I praksis: dit tekst afsnit skal stå tættere på den overskrift, det hører til, end overskriften nedenunder.

  • Reglen om lukkethed, dvs. elementer der er lukket inde af streger, opfattes som sammenhørende. I praksis: du kan f.eks. indsætte kasser eller stiblede streger for at hjælpe læseren på vej.

  • Pas på størrelsen: mange vælger en for stor skrift, f.eks. fordi de gerne vil fylde siden ud. Men det virker 'barnligt'. Din brødtekst skal ikke være større end 12 px, og din tekst i menuerne skal heller ikke være meget større.

  • Tilpas dit skriftvalg til din målgruppe. Feks. skal en webside til børn indeholde ikoner og en større tekst. Du skal desuden tage hensyn til din målgruppes foretrukne skærmopløsning, da 12 px vil have en forskellig størrelse på forskellige skærme.

  • Kombiner din tekst med billeder, og evt. lyd, animationer og video. Det gælder om at anvende multimediets muligheder. Men alt med måde.