del indholdKontakt migFå teksten læst opUdskriv indhold

Lyd og video

lyd

Vil du gerne have, at der kommer liv i dine websider? Det kan du gøre ved at tilføje lyd eller video. Idag er rigtig multimedie på WWW lig med Flash eller altternativt JavaScript. Dvs. hvis du vil have musik eller video på dine websider, så skal dine lyd- og video-filer en tur igennem Flash-maskinen.

 

Lyd - kvalitet og kompression

Kvaliteten af digital lyd afgøres af dens samplingsfrekvens, hvor den på en almindelig musik-cd er 44,1 kHz, mens den typisk er 22.05 kHz, når det f.eks. gælder radio/internet og endnu lavere ved ren tale. Jo højere, jo bedre kvlitet, men jo mere fylder filen.

stereoFlere formater er komprimerede, og kompressionen kaldes for bitraten og måles i kilobit pr. sekund. Idag er det meget normalt med en bitrate på 192 kbit/s. Ved en lavere kvalitet, kan der høres forskel. Du bruger typipisk en lydafspiller, f.eks. Windows Media Player tila t sætte din bitrate, når du skal 'rippe' dine cd'er. Hvis du skal redigere i lydindholdet, får du brug for et rigtigt lydredigeringsprogram som Adobe Soundbooth eller lignende.

Lydformater

Se mest kendte lyd formater er:

  • MP3, som er et komprimeret format, der er meget populært på internettet, da det ikke indeholder nogle licenser og restriktioner, og dermed kan anvendes af alle.

  • AIFF, som er Apples format til iPods og ikke kan anvendes på mange MP3-afspillere og mobiltelefoner. AIFF findes både i komprimeret og ukomprimeret udgaver.

  • WMA, som er Windows Media Audio, dvs. et komprimeret format til anvendelse i Windows, Det kan ikke kan anvendes på iPods, da Microsoft og Apple er konkurrenter.

  • WAV, også kaldet for Wave, er et ukomprimeret format til Windows. De lyder, du hører, når du starter og slukker Windows, er wave-filer.

  • MIDI er en standard, der definerer noder i et digitalt musikformat. Det kan afspilles i Windows Media Player, men ikke hentes i Fæash.

Den mest almindelige fremgangsmåde, hvis du vil integrere lyd på dine websider er, at du først behandler lyden og konverterer den til MP3, AIFF eller WAV. Dernæst importerer du det i Flash, hvor du har mulighed for at komprimere lyden og lave din egen MP3-afspiller. Alternativt kan du finde en, der er lavet, hvor du blot skal tilføje musik.

Det er meget vigtigt at du ikke lægger musik ud, som er beskyttet af ophavsretten.

Video - kvalitet og streaming

Kvaliteten af video drejer sig ligesom ved lyd om bitraten, hvor høj kvalitet kan være 700 kbit/s, mens lav kvalitet kan være 150 kbit/s. Den lave kvalitet er komprimeret mere og fylder derfor mindre.

Desuden drejer kvaliteten sig om frameraten, dvs. antal frames pr sekund. En god framerate, som anvendes på TV er 24-30 fps, mens en lavere vil få det til at hakke. Men hvis du skal lave en countdown-video, så kan du roligt sætte din framerate helt ned på 1 fps. Det drejer sig altså om, hvad du skal bruge det til.

I dag er det blevet meget normalt at streame sin video. Det vil sige, at den afspilles direkte i browseren, samtidig med, at den downloades. fordelen er, at du ikke skal sidde og vente, indtil filmen er downloadet, men kan afspillet den med det samme, selvfølgelig afhængig af din net-forbindelse. DR benytter sig bl.a. af denne teknologi.

Videoformater

De mest kendte videoformater er:

  • AVI er Microsofts eget format. Det kan både være ukomprimeret og være komprimeret med et codecs, f.eks. MPEG-4

  • MPEG, som er nogle standarder/codecs, der benyttes til at komprimere digital video. De findes bl.a. i MPEG-2 og MPEG-4, hvor den sidste er den mest komprimerede. MPEG er meget anvendt på internettet.

  • MOV er Apples QuickTime-format. Anvendes til bl.a. iPods.

  • WMV er Microsofts komprimerede format osm kan afspilles i bl.a. Windows Media Player. Det fylder ikke meget og er derfor populært på internettet.

  • FLV er Flash's video format. Du kan konvertere de øvrige formater til en FLV-fil, som både består af videoen og afspiller med knapper. Denne kan du så integrere på din webside.

Ligesom med musik er det mest almindelige at konvertere dit filmformat til en FLV-fil, hvis den skal anvendes på WWW.