del indholdKontakt migFå teksten læst opUdskriv indhold

Nogle metoder til en udbytterig undervisning

undervisning

Flow-princippet

Flow er en tilstand, hvor mennesket er så opslugt af en opgave/leg, hvor tid og sted glemmes, og hvor læringspotentialet udnyttes helt ud. Når mennesket befinder sig i denne tilstand, bevirker det stærke positive følelser, der er kroppens måde at belønne os med, når vi lærer noget vigtigt. Flow-tilstanden er ikke forbeholdt kreative og innovative aktiviteter, men kan også opstå i al omgang med computer. En vigtig forudsætning for flow er, at der gives hurtig feedback på de handlinger man foretager sig, så man kan se, hvor godt man klarer sig. Feedback kan komme fra computeren og læreren.

En anden vigtig forudsætning for flowfremmende aktiviteter er balancen mellem elevens kompetencer og de udfordringer, eleven stilles overfor. Hvis opgaverne er for lette for eleven, bliver det kedeligt, men eleven kan også miste lysten, hvis opgaverne er for svære.

flow


Hands-on

Undervisning skal være praksisorienteret frem for lange, lærerstyrede monologer. Nogle gange er det nødvendigt med et kort oplæg, men derefter skal du selv have fingre i arbejdet.

Målrettet indhold

Det er lettere at holde fokus på et specifikt redskab, du umiddelbart kan anvende til dit arbejde, end et bredere emne med et mere generelt indhold. Hvis du ved, du kan anvende din viden til de opgaver, du er i gang med, giver det udslag i øget koncentration fra din side.

Afklaring af kompetencer og behov

Det optimale er, at du på forhånd har tilkendegivet overfor underviseren, hvad dine kompetencer indenfor faget er, og hvad du gerne vil lære. På den måde kan undervisningen tilpasses dine behov og de problemstillinger, du sidder med til hverdag.

 

 

Fokus på nytteværdi

En funktion skal ikke bare læres for at læres. Den skal løse et konkret behov i din hverdag. Derfor er det vigtigt, at du får en viden om, hvilke konkrete behov en funktion kan løse, så en opgave kan gennemføres med målet for øje. Det giver større forståelse og overblik.

Ved oplæg skal deri højere grad fokuseres på, hvad du skal lære og hvorfor du skal lære det, fremfor hvordan, dvs. procedurerne. Det skal du nok finde ud af, når du sidder ved programmet, kigger i din manual, prøver dig frem, osv.

Induktiv/deduktiv undervisning

Ved induktiv undervisning laver eleverne nogle opgaver eller foretager nogle observationer uden på forhånd at få forklaret den teoretiske ramme om opgaverne. Bagefter prøver man så på klassen at sammenfatte hvad eleverne har fundet ud af og udleder en form for teori på baggrund af resultaterne. Man går med andre ord fra det specifikke (observationer/ resultater) til det generelle (konklusionen).

Eksempelvis kan man bede eleverne i grupper om at lave et samlet tilbud på hardware og software til en mediegrafisk virksomhed, inklusiv beregninger i Excel, tilbudsbrev i Word og præsentation i PowerPoint. En forudsætning er at de i hver gruppe har et kendskab til kontorpakken Office, men ellers er det meningen at de selv skal dykke ned i både programmerne på deres eget niveau, samt finde oplysninger om hvad en computer består af. Der samles så op på klassen om gode og mangelfulde områder ved deres arbejde. Samt hvad en computer består af, hvad man kan bruge kontorprogrammerne til osv.

Ved deduktiv undervisning går man den anden vej. Man starter typisk med et teori indenfor et emne, og bagefter skal eleverne lave nogle opgaver ud fra denne teori/hypotese. her går man altså fra det generelle (teorien) til det specifikke (anvendelsen på opgaverne). Meget undervisning foregår på den måde: læreren gennemgår stoffet, og eleverne prøver det af på et udleveret opgaveark.

Det er vigtigt at veksle mellem induktiv og deduktiv undervisning. Deduktiv undervisning har sin styrke, hvis eleverne eksempelvis er helt nye i et program eller en funktion, og de på den måde skal sættes i gang. Men så snart eleverne har en viden indenfor området, kan man med induktiv undervisning anvende denne viden til at opnå større kendskab indenfor feltet, ved at lade eleverne selv undersøge, hvordan de kan nå et bestemt mål. Projektorienteret undervisning benytter sig i høj grad af det induktive princip, da der ikke er et bestemt resultat, der skal når, men der i lige høj grad fokuseres på den kreative tankeproces.

Små hold

Et hold med 8 kursister på samme niveau giver naturligvis et langt bedre fundament for undervisning end 24 elever med vidt forskellige forudsætninger. Det er man hverken som lærer eller elev herre over, og så må undervisningen tilrettelægges ud fra disse omstændigheder.