del indholdKontakt migFå teksten læst opUdskriv indhold

Animation

Klik på bolden og se op til 20 bolde flyve rundt!

Animationer bliver mere og mere almindelige i digitale produktioner og på WWW. Det sætter liv i dine sider, men pas på med overdrivelse og med at kombinere flere animationer forskellige typer af animationerne:

Flash-animationer

Flash-animationer kan både indeholde vektor- og bitmap-grafik.

Der er mange fordele ved Flash: det ser lækkert og flydende ud, da Flash beregner alle frames, så du blot kan definere en start- og slutposition for dit objekt.

Ved anvendelse af vektorgrafik fylder det desuden meget lidt. Ved anvendelse af vektor- og bitmap-grafik i Flash kan du genbruge dine objekter, uden at Flash filens størrelse forøges.

Avancerede bevægelsesmønstre skal kodes med Actionscript. I ovenstående 'boldmaskine' er der anvendt matematiske funktioner som cosinus, sinus og tangens kombineret med masse og acceleration til at beregne boldenes kurver.

GIF-animationer

GIF-animationer er blot flere billeder vist efter hinanden. GIF animationer er lette at lave i Photoshop. Du laver blot et lag for hver af dine billeder, og i animationspaletten sættes lagene sammen til en animation og tiden indstilles.

Der er flere ulemper end fordele ved GIF-animationer: de hakker og fylder meget. Jo mindre de hakker, jo mere fylder de. Så hvis du skal have en flydende bevægelse, skal du holde dig fra GIF-animationer. Se blot på figuren til højre.

GIF-animationer kan anvendes, hvis der er noget, der blot skal stå og blinke lidt, men så heller ikke mere. En fordel ved GIF-animationer er dog, at de er lette at lave for selv en nybegynder.

gif


3D-animationer

3D-animationer anvendes primært til animationsspil og spilindustrien, og laves typisk i programmer som 3ds Max og Maya. Programmerne er vektorbaserede, men kan tilføres bitmap-grafik.

Du kan gemme dine animationer i film-formater som AVI, MOV og MPEG og senere konvertere det til det webvenlige Flash-format FLV, som det er gjort ved animationen til højre.

Morphing

Morphing er en effekt i billeder og animationer, som ændrer et billede til et andet gennem en glidende overgang. Oftest bruges det til at afbilde hvordan en person bliver til en anden. Teknikken er årtier gammel og bygger på cross-fading teknikker på film. Siden begyndelsen af 1990'erne er dette blevet erstattet af software til at skabe mere realistiske overgange.